Spis fisk minimum to gange om ugen, lyder et af de officielle kostråd. Og fisk er da også blevet en mere populær spise. Så populær, at fisken har fået sin egen dag. Den falder som regel i september (i hvert fald nogle steder i landet). Så selvfølgelig skal der da være fisk på menuen i september måned. Men hvilken?
Herunder får du forslag til, hvilke fiskeretter du kan sætte på på menuen en eller flere aftener her i september.
Fiskefilet
Fiskefileten er jo en klassiker. Vi spiser den på smørrebrød eller som middagsmad med f.eks. nogle store, grove fritter til. Paner fiskefileterne med hjemmelavet rasp, som du får opskriften på, når du følger linket herover eller klikker på billedet herunder.
Stjerneskud
Stjerneskud består også af panerede fiskefileter, men dertil også en fersk, dampet fiskefilet. Så her er fisk for alle pengene. Retten spises tit som en frokostret, men mætter fint til aftensmaden også. Klik på link eller billede for at få opskriften.
Ovnbagt laks
Ovnbagt laks er næsten en festmiddag. Både med hensyn til pris og smag. Serverer du en god salat og måske et stykke brød til, så mætter den bedre, så du kan holde prisen nede. Du får opskriften og serveringsforslag, når du klikker på linket eller billedet.
Kogt torsk
Kogt torsk, synes mange måske, hører nytårsmenuen til. Men når nu noget smager skønt, hvorfor så nøjes. Når du klikker på link eller billede får du opskriften på både en hel kogt torsk og kogte torskefileter samt selvfølgelig en lækker sennepssovs.
Sushi
Sushi er mange menneskers favoritret, når det handler om fisk. Især de yngres. Der findes sushirestauranter overalt – enten decideret sushi eller på menuen i kinesiske restauranter. Men du kan også lave dem selv. Bare klik på link eller billedet, så får du opskriften.
Stegte ål
Stegte ål står nok på listen over de lidt ældre generationers favoritretter. Men ål er desværre blevet en mangelvare, hvorfor prisen også er pebret. Derfor er det også vigtigt at tilberede dem korrekt, når så de endelig står på menuen. Klik på link eller billede.
Fiskesuppe
Fiskesuppe som Minna lavede den til Gunnar i tv-reklamerne for fisk i slutningen af ’90-erne. Så ”den er ikk’ så ringe endda”, og ”der er ingen ben i”. Du får opskriften, når du klikker på linket herover eller billedet herunder.
Grillet hummer
Grillet hummer er ikke en fisk. Men foreningen Danmarks Fiskehandlere kårede alligevel i år jomfruhummeren til årets pinsefisk. Opskriften du finder, når du klikker på link eller billede er en stor hummer, men fremgangsmåden kan også bruges på jomfruhummere. De skal dog kun have den halve tid.
Denne artikel om fiskeopskrifter var oprindeligt udgivet på