Dyreetisk råd fremsætter i en udtalelse en række anbefalinger til at mindske belastningen af fisk ved lystfiskeri

ContentTopDet Dyreetiske Råd er kritisk over for Put & Take fiskeri og Catch & Release fiskeri. Rådet mener desuden, at brugen af fisk som levende agn bør forbydes, og at fisk der fanges og skal med hjem, skal aflives med det samme. Rådet fremsætter endvidere en række anbefalinger til at mindske belastningen af fisk ved lystfiskeri

Udtalelsen vedrører lystfiskeri med stang og snøre. Rådet fokuserer på dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske problemer ved Put & Take fiskeri, Catch & Release fiskeri, bule- og stimefiskeri samt brugen af levende agn. Rådet fremsætter forslag til tiltag, som kan forbedre forholdene eller afvikle visse former for lystfiskeri.

Lystfiskeri giver anledning til en del overvejelser om fiskevelfærd og etik. Forskning i smerte og velfærd hos fisk efterlader på nuværende tidspunkt en del ubesvarede spørgsmål. Spørgsmålet er dog ikke længere, om fisk kan føle smerte, men hvordan de oplever smerten. Det Dyreetiske Råd er opmærksomt på den forskningsmæssige usikkerhed og mener, at tvivlen bør komme fiskene til gode. Rådet forudsætter derfor i sin udtalelse, at fisk i hvert fald i et vist omfang kan både registrere og opleve smerte.

Det Dyreetiske Råd mener som udgangspunkt, at lysfiskeri skal betragtes som andre former for brug af dyr. Rådet lægger desuden vægt på, at lystfiskeriet skal være bæredygtigt og skånsomt, og at fiskene skal fanges for at blive spist. Det skal fortsat være muligt at dyrke lystfiskeri, men Rådet mener, at der set i lyset af den nuværende viden om fisk og normer for acceptabel behandling af dyr er behov for at evaluere balancen mellem hensyn til lystfiskerne og hensyn til fiskene og for at revurdere praksis omkring lystfiskeri.

Rådets formand, Bengt Holst, uddyber: ”Der er også lystfiskere, der selv forholder sig kritisk til forskellige forhold omkring lystfiskeriet, men overordnet set er der behov for et opgør med traditioner og utidssvarende opfattelser af det ansvar, man tager på sig, når man vælger lystfiskeri som hobby.”

Det Dyreetiske Råd mener, at der er behov for både lovgivning og for, at den viden og de anbefalinger, der allerede er fremsat fra andre sider, bliver udbredt til lystfiskere generelt. Rådet fremhæver her især de anbefalinger, der vedrører skånsomme fangstmetoder samt genudsætning og aktiv aflivning af fisk, der skal med hjem. Rådet anbefaler i første omgang at gå ad frivillighedens vej med tilbud om kurser og med øget information. Hvis ikke opgaven kan løftes ad denne vej, mener Rådet, at obligatoriske kurser og prøver i offentligt regi bør overvejes. Et af Rådets medlemmer mener, at et obligatorisk kursus med prøve allerede nu vil være et rimeligt krav at stille.

En form for lystfiskeri er ”Put & Take”, der foregår i søer, hvor der er udsat opdrættede fisk. Det Dyreetiske Råd finder det etisk problematisk at opdrætte og udsætte fisk alene med det formål at tilgodese en hobby. Udsætningen indgår ikke som led i naturpleje, og fiskene skal gennemgå en ekstra belastning i forhold til almindeligt opdræt i form af transport, udsætning og indfangning, inden de alligevel dør. Rådet mener også, at udsætningen af fisk i en sø kan give anledning til velfærdsmæssige overvejelser.

Selv om Rådet også kan se positive aspekter ved Put & Take fiskeri, finder et flertal af Rådets medlemmer, at det etisk problematiske ved at opdrætte og udsætte fisk udelukkende til hobbyfangst er så tungtvejende, at de anbefaler, at Put & Take fiskeri ikke længere skal være tilladt. Et af Rådets medlemmer vægter de drøftede hensyn anderledes og bakker ikke op om denne anbefaling. Hvis der fortsat vil være Put & Take fiskeri, er alle Rådets medlemmer dog enige om, at der bør fastsættes lovmæssige krav til Put & Take fiskeriet.

En anden form for lystfiskeri, som Rådet er kritisk over for, er Catch & Release fiskeri. Her bliver fisken fanget og umiddelbart efter genudsat samme sted. Rådet finder, at fangst med henblik på genudsætning er uacceptabelt, og anbefaler et forbud mod Catch & Release, hvor dette alene er det bærende element i lystfiskeriet. ”Der skal være en fornuftig grund til at fiske”, forklarer Rådets formand, Bengt Holst, ”og Rådet mener ikke, at det er en fornuftig grund at fange en fisk og dermed påføre den en ulempe, alene for fornøjelsens skyld, uden planer om at tage den med hjem for at spise, men blot for at sætte den ud igen.”

Genudsætning af fisk, der utilsigtet er blevet fanget, finder Rådet, at man i et vist omfang må acceptere som en uundgåelig sideeffekt af lystfiskeri. Rådet mener dog, at lystfiskere skal målrette deres fiskeri mest muligt efter de ønskede fisk, og at der bør være forbud mod at genudsætte en fisk, der kunne have været taget med hjem.

Rådet har også drøftet bule- og stimefiskeri, hvor der fiskes med en høj tæthed af kroge i en stime af fisk. Dette øger risikoen for fejlkrogning af fiskene, dvs. krogene sætter sig andre steder end i fiskenes munde. Fejlkrogede fisk, der undslipper, eller som skal genudsættes, udgør efter Rådets opfattelse et væsentligt problem, da fisken kan få skader i vitale dele af kroppen. Rådet finder, at mængden af fejlkrogninger er uacceptabelt højt og skal reduceres betydeligt, hvis det fremover skal være tilladt at udøve bulefiskeri.

Endelig har Det Dyreetiske Råd drøftet brugen af levende fisk som agn. Rådet mener ikke, at det er acceptabelt at anvende levende fisk som agn og har svært ved at se, hvordan dette er foreneligt med dyreværnslovens bestemmelse om at beskytte dyr bedst muligt mod smerte og lidelse m.m. Rådet mener, at dette hensyn til beskyttelse af dyr vejer tungere end hensynet til lystfiskerens ønske om at anvende den mest effektive agn. Rådet anbefaler derfor et forbud mod brug af fisk som levende agn.